Sikke et fællesskab og initiativ i et lokalsamfund…

Det vi vægter meget ved at bo i Skibbild-Nøvling er fællesskabet og initiativet der er i byen. Det fantastiske frivillige foreningsarbejde, så mange ildsjæle samlet på et sted, det er en gave til en landsby som vores. En by hvor man ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Vi er en familie på 4. Mor, Far og 2 børn. Bosat i Skibbild-Nøvling siden 2000. Josefine 7 år, går i 1. klasse på Friskolen Asgaard, går til gymnastik I Nøvling KFUM og svømning og spejder i Vildbjerg. Nicoline 12 år, går i 6. klasse på Friskolen Asgaard, går til gymnastik i Nøvling KFUM og spejder i KFUM Spejderne Vildbjerg

Søren, 45 år, produktionschef på Humlum A/S. Er medlem af  bestyrelsen I VTV (Vildbjerg tekniske værker). Tina, 42 år, pædagogstuderende på VIA campus Holstebro. Webansvarlig for Skibbild-Nøvlings hjemmeside, Facebook og Instagram, og en del af Borgerforeningens bestyrelse. Benytter de opmærkede løberuter i byen og

Søren stammer fra Vildbjerg, så han kendte en del til Skibbild-Nøvling. Tina kommer fra Ry ved Silkeborg, så for hende var det egentlig ligegyldigt om huset lagde det ene eller det andet sted. Vi købte huset for 20 år siden, og var dengang enige om at vi altid kunne sælge det igen, hvis vi ikke faldt til. Men det gjorde vi, og vi er så glade for at bo her, at vi helt sikkert bliver her mange år endnu. Noget af det der betyder mest for os, er at vores børn ikke skal ud af byen til hverdag. Vi har en velfungerende børnehave, og en rigtig god skole.

En aktiv by, et hus med mange kvm til prisen og masser af natur

Vi har mulighed for at gå til fritidsaktiviteter lige rundt om hjørnet. Det gør hverdagen mindre hektisk. Derfor stille vi også gerne op når der er brug for hjælp til diverse gøremål, og i perioder tager vi gerne en tørn på bestyrelses plan.

Vi lever efter citatet: “Det du ikke dør af, det bliver du stærk af.”  Et citat der ikke kræver megen beskrivelse, men vi lader os ikke begrænse selvom livet ikke altid former sig som vi ønsker det.

Vi ses i området. De bedste hilser fra

Tina, Søren, Nicoline og Josefine

Kontakt familien for en rundvisning i området eller for spørgsmål.  Tina: 2064 0979, Mail til TINA HER,  Søren 2398 7188, Mail til Søren HER