Arrangement:Teaterkoncert, Vivaldi vilde liv + grillaften
Dato/Tid
Dato - 08/06/2026
kl. 17:00 - 20:00
Lokation:
Skibbild-Nøvling Idrætscenter
Om arrangementet
Er du nysgerrig på mere om koncerten, så læs med her⬇️
Den 8. juni gæster Teatret Sleipner Skibbild-Nøvling med deres mobile Black Box teatersal.
For en kort stund forvandles Skibbild-Nøvling Idrætscenter til et komplet teater;
med teaterlys, vægge og publikumsopbygning.
Idom Black Box bygger på det antikke græske teaters principper, hvor publikum sidder på en stejl opbygning og skuespillere og musikere er på gulvet, og derfor kommer både skuespil og musik meget tættere på publikum.
Efter forestillingen er der fællesspisning og aftenen slutter af med et kort bal med musiker og skuespiller Kai Bredholt.
VIVALDIS VILDE LIV
En teaterkoncert med
Teatret Sleipner og Ensemble MidtVest
Oplev Vivaldis musik og livshistorie for fuld udblæsning.
I det komplette og mobile teater, folder en skuespiller og fire klassiske musikere Vivaldis livshistorie ud og fortæller om livet som musiker og kunstner i 1700 tallets Venedig.
Vivaldi var datidens rockstar, kendt i hele Europa for sin fantastiske musik.
Det var vild og medrivende festmusik skrevet til datidens teatre og koncertsale hvor stemningen i salen nok bedst kan sammenlignes med stemningen foran orange scene på Roskilde festivalen eller store scene på Smukfest. Kort sagt et italiensk gedemarked.
I forestillingen tager de fire klassiske musikere og skuespilleren Kai Bredholt publikum med tilbage til Venedig år 1700 akkompagneret af Vivaldis vilde musik.
Medvirkende musikere fra Ensemble MidtVest:
Charlotte Norholt: Tværfløjte
Sanna Ripatti: Bratch
Stefan Burchardt: Violin
Benjamin Lund Tomter: Cello
Medvirkende skuespiller fra Teatret Sleipner:
Kai Bredholt, skuespiller og fast medlem af Odin Teatrets ensemblet fra 1990 – 2022.
Forestillingen bliver præsenteret af Teatret Sleipner og Landsby Laboratoriet
i samarbejde med Ensemble MidtVest. https://emv.dk/
Vivaldis Vilde Liv (Link til film om forestillingen): https://youtu.be/UYrCIIMyOTY